
Lyngbyklubben under Dansk Blindesamfund
Vi søger 2 frivillige hjælpere til en hyggelig og livsbekræftende klub for ældre borgere med synshandicap i Lyngby-Taarbæk kommune til opstart den 1. oktober 2025 Hvad går det ud på? Lyngbyklubben mødes hver anden onsdag i lige uger fra kl. 10.30 til 12.30 i Christianskirken på Christian X's Allé. Vi starter med en kop kaffe og en ostemad, og herefter byder vi ofte på et oplæg eller lidt underholdning. Stemningen i klubben er noget helt særligt – varm, positiv og fyldt med livsglæde. Deltagerne ser virkelig frem til møderne, og som frivillig bliver du en vigtig del af dette fællesskab.